Personlig udvikling som Rytter

kumlegaard d.24 mar 2009

i kategorien "Nyt fra Kumlegaard"

I foråret 2009 - efter 6 år med det successfulde kursus: ”Lær at Ride på en Weekend” tilbyder Anne Kühnell nu: ”Personlig udvikling som Rytter” ude i rideklubberne for mænd og kvinder, der:

”Har ramt muren” med hensyn til ridningen føler, de ikke kan komme videre – måske på grund af angst og følelsen af utilstrækkelighed!
Har fået undervisning af flere forskellige beridere og ridelærere – men savner en forklaring på hvorfor de skal gøre, som de bliver bedt om!
Har gået på rideskole i mange år, men har et ønske om at få en solid teoretisk og praktisk forståelse for ridningen!

Se mere her

Pressemeddelelse vedr. Ledernes Konference

kumlegaard d.24 mar 2009

i kategorien "Nyt fra Kumlegaard"

Ledernes Hovedorganisation afholder Konference på Hesteriet Kumlegaard for  medlemmer der ønsker at opleve Horse Assisted Education eller “Hesten som Coach”.

Konferencen afholdes den 26. marts fra kl. 13.00 - 16.00 hvor 12 erhvervsledere har meldt sig til Konferencen. Arrangørerne har selv tidligere oplevet at arbejde med hestene som coach. De fandt det anbefalelsesværdigt, og har derfor arrangeret denne Konference for deres medlemmer.

Hent hele pressemeddelelsen her (PDF)

Globalisering og kvalitetssikring

kumlegaard d.12 mar 2009

i kategorien "Nyt fra Kumlegaard"

Den 13. marts afholder HorseDream International bestyrelsesmøde i Tyskland. Bestyrelsens fokus er at bibeholde og udvikle kvalitet, ensartethed og samarbejde i arbejdet med Hestene som medie til ledelsesudvikling.

Hesteriet Kumlegaard v/Anne og Jørgen Kühnell er medgrundlæggere af denne internationale organisation, som i dag tæller 42 autoriserede partnere over hele verden.

Vore kunder er ofte internationale og udbredt i de forskellige medlemslande, men oplever samme filosofiske, teoretiske, praktiske og holdningsmæssige værdier uanset hvem af os de henvender sig til.

Mere information kan fås ved henvendelse til Anne Kühnell 40681472

kuhnell@kumlegaard.dk
www.kumlegaard.dk
www.horsedream.com

LEAN i Teams?

kumlegaard d.12 mar 2009

i kategorien "Nyt fra Kumlegaard"

LEAN tanken er nu godt implementeret i diverse processer rundt omkring i virksomhederne. Resultaterne er synlige og konkrete, alt er veldokumenteret og analyseret. Målet er måske nået og investeringen refærdiggjort!

Næste skridt er at videreføre erfaringerne med LEAN ind i administrationer og projekter og sågar lederteams - altså arbejdsområder uden egentlig produktion og velbeskrevede processer. Er det muligt? Og hvordan gøres det?

Ja, det er muligt - og meget enklere end I tror! MEN det udfordrer team-lederne og ledelsen generelt, fordi de gængse og traditionelle stillingsbetegnelser og opgavebeskrivelser udfordres. Selvstyrende teams er etableret på godt og ondt (er vor tolkning), fordi ofte mangler der enkle og stærkt motiverende værktøjer til at få alle i teamet til at føle medansvar og engagement. Selvstyrende lederteams hører vi intet om!!

De sidste 9 år har vi arbejdet med performance og LEAN-tankegang i sammensætning af teams i relation til opgavefordeling - og det virker!! Vi anvender enkle og stærkt motiverende værktøjer med stort set øjeblikkelige resultater. Intet slår positiv motivation og engagement, som man selv tager.

I bringer hesten til truget - vi får den til at drikke !!

Kontakt os for yderligere information og indsigt.

Anne Kühnell 46481070 eller 40681472