Kurser for Ryttere - voksenridning - voksenundervisning

Vi tilbyder kurser til kommende voksenryttere og erfarne ryttere og individuel coaching af ryttere, der ønsker selvudvikling. Underviser er Anne Kühnell.

Enkeltundervisning for voksne

Rytter coaching
Den vigtigste hjælper i ridningen - er hovedet!! Både hvordan det holdes, men også hvad der tænkes.
Kurset er for voksenryttere, som ønsker at arbejde uden tvangsmidler på hestens præmisser.
Ryttere, der er blevet angste for at ride, eller bange for at gøre noget forkert eller skade hesten.
Ryttere som ønsker at være den bedste leder i sadlen.

Lad tanken og kroppen forbedre din ridning (”Rytterman-ship”)
Ved hjælp af øget kropsbevidsthed forbedres anvendelsen af kroppen og fejlagtige ubevidste vaner kan brydes. Dansere, skuespillere og musikere er erfarne inden for disse områder. Vi har specialiseret os i kurser for ryttere, som ønsker at forbedre deres kropskommunikation, opstilling og balance. Det hanler om “dressur-træning for rytteren”!! For rytteren begynder øvelserne i sadlen på låret af et menneske.

Holdundervisning for voksne ryttere

“Lær at ride på en weekend I og II” - kurser på Kumlegaarden
Målgruppen er typisk - forældre, fædre, mænd og kærester til “hestepiger/mænd”.
Tidligere ryttere, som er blevet voksne, og har brug for en hurtig opdatering i “Hvordan var det nu det var?”
Ikke-ryttere, som gerne vil have et “kørekort” til hest.
Ryttere, som har “ramt muren” og søger en anden form for undervisning.
Ryttere, som ønsker en bredere teoretisk viden om ridning.

Kurset er fra lørdag kl. 09.30 til søndag kl. 16.00.
Pris v. 10 deltagere er kr. 2.975,- pr. person excl. indkvartering. Overnatning kan arrangeres. Undervisningen foregår på Kumlegaardens heste.

“Personlig udvikling som Rytter” - kurser ud af huset for voksne ryttere
Målgruppen er:
Erfarne ryttere, som ønsker at supplere undervisningen med god teoretisk ballast.
Ryttere, som går på rideskole, men ønsker at fordybe sig i rideteorien med fokus på rytterens opgave og ansvar.
Det er en kombination af ”Lær at Ride på en weekend” og Lad tanken og kroppen forbedre din ridning.

Kurset er delt op i 3 moduler á 5 timer efter aftale. Undervisningen foregår på stedets heste.

Idégrundlag
Alexanderteknikken (udviklet af den australske skuespillere F.M. Alexander (1869-1955)
Positive Riding (udviklet af Henrik Johansen)
Centered Riding (udviklet af Sally Swift) koblet med erfaring fra meditation
Xenofon (300 år før Kristus)
Hesteforståelse (udviklet af Klaus Ferdinand Hempfling)
7 gode vaner - Personligt lederskab og livskraft (af Stephen R. Covey)
og ideer fra filmen Karate Kid!

Bøger:
“BodySense - Revolutionize your riding with the Alexander Technique” skrevet af Sally Tottle
“Centered Riding I and II” skrevet af Sally Swift
“Danser ned Heste og Hestearketyper” skrevet af Klaus Ferdinand Hempfling
7 gode vaner - Personligt lederskab og livskraft (af Stephen R. Covey)
Endorfiner Sådan producerer du dine lykkehormoner (af Rients Ritskes og Merel Ritskes-Hoitinga)