Hesteri - kurser med hestene som coach

Mennesket er i fokus, men hestene er underviseren.  Det handler om ledelse af mennesker - ikke ledelse af heste.  Alle kurser bliver optaget på video som danner grundlag for refleksion. Alle kurser kan suppleres med en DiSC eller Belbin Team Profil.

Lederkurser 
Heste er afhængige af en tillidsvækkende og autentisk leder. Hestene vurderer lederen på kropssprog, adfærd og handlekraft. Hestene giver ærlig og ikke dømmende tilbagemelding. Oplev at blive den valgte leder og få stærk og øjeblikkelig selvindsigt. 

Teamudvikling/samarbejde
Dette kursus har fokus på hvordan et team samarbejder og agerer i det øjeblik strategien, målene og værdierne skal udleves. Der tages udgangspunkt i teamets mål og fokuserer gennem handling at finde områder til forbedringer gennem refleksion og evaluering.  Hestene indgår som medarbejdere eller som metafor for andre uden for teamet.

Personlig coaching og selvledelse
Vi indgår coachingaftaler med virksomheder, institutioner eller privatpersoner. Et coachingforløb etableres individuelt efter behov og formål. Hestene støtter som metaforer og symbolik, som kan overføres til den enkeltes virkelighed.

Executive Coaching - en unik mulighed
Strategisk og resultatorienteret ledelse . Vi går efter manden - ikke bolden! Individuel selvrefleksion for topledere i et konfidentielt og professionelt miljø.

Forandringsledelse med heste (Integral Horse Mapping) - et unikt beslutningsforum
Konflikthåndtering,  karriererforandring, svære valg, generationsskifte. Store beslutninger involverer mange aspekter, som hestene symboliserer ved deres forskellighed. En Integral tilgang til strategiske beslutninger sikrer effektive beslutninger -  ”touching all the bases”!